På webloggen herunder kan du følge med i min dagligdag som politiker...

d. 29. september 2007
    Mellem dannelse og rentabilitet

    Det er god latin at ting skal udvikles i et øjemed. For selvfølgelig skal forskningen være rentabel og kunne bruges til noget. Derfor er det også rigtigt spændende at mere og mere bliver lagt ind under handelshøjskolerne. Her er der ikke meget, der bliver til noget, hvis ikke der tjenes penge på det. Og det er et godt parameter at styre efter. Samtidigt er det dog meget vigtigt, at vi som samfund holder fast i den humboldtske dannelses tradition, som har været styrende for vores uddannelsessystem gennem lang tid. Vi skal ikke skylle barnet ud med badevandet. Dette er også set i betragtning af, at der findes forskellige typer af intelligenser. Alle kan ikke være lige gode til alt ting. Og ting og produkter bliver først rigtigt gode, når de er blevet til i et sammenspil mellem forskellige fagretninger og fakulteter, og når forskellige intelligenser er blevet inddraget. Derfor skal de sproglige og de musiske og de kreative fag prioriteres hele vejen gennem uddannelsessystemet. For eksempel er idræt er også et alment dannende fag. Og der skal sprog til. I mange år har fokus ligget på naturvidenskab. De naturvidenskabelige fag har også været særdeles dygtigt til at forny sig og følge med tiden. Men nu mangler der jo så mennesker eller arbejdskraft med sproglige kompetencer. Der mangler sprogfolk i virksomhederne. Og det skal tages alvorligt og tages med i betragtning når der lovgives på uddannelsesområdet. Også set i betragtning af, at situationen opstår allerede inden den nye gymnasiereform er effektueret og har fået lov til at virke. I den har man skåret ind til benet i sprogundervisningen. Sådan, at latin nu ikke længere er et obligatorisk fag i gymnasiet. Men latin er grundlaget for de europæiske sprog og skal som sådan tages alvorligt. Faget er en forudsætning for en udvidet sprogforståelse, men kan også udvikle kompetencer, der kan bruges i andre sammenhænge for eksempel, hvor der arbejdes med systemer. Hvis man virkelig vil noget, og mener det med globaliseringen, må man ikke spænde ben for sporgundervisningen i gymnasiet i særdeleshed. Fremtiden er at kunne flere sprog. Det vil konkurrencen kræve. Så det er vigtigt, at vi i Danmark holder fast i den norm, der hidtil har været gældende om at alle skolelever har to fremmedsprog, at sproglige studenter har tre og herudover har et kendskab til latin – der gerne må være på niveau med tidligere tiders lille latinprøve. Men desværre er problemstillingen langt mere vidtrækkende end en debat for og i mod latin. Det handler om at forstå, at dannelse er frihedens forudsætning. Frihed til selvstændigt at reflektere over tid og rum. I dagens danske uddannelsespolitik handler det om, at finde den gyldne middelvej mellem dannelse og rentabilitet.